Jacob Eskelund Nielsen fra Fyn har plantet i alt 16 hektar elefantgræs på mindre produktive marker i et dristigt skridt for at fremtidssikre sin bedrift i årene fremover.
”Elefantgræs er en flerårig afgrøde, der plantes én gang, og når den er etableret (to år efter plantning), kan du høste den hvert år i potentielt 20 år eller mere,” siger han.
“Det er en kulstof-negativ afgrøde, der ikke kræver kvælstofgødning og få eller ingen inputs efter etablering, og den har et voksende antal spændende markeder,” siger han.
Jacob plantede først 12 hektar elefantgræs i foråret 2023 og yderligere 4 hektar i 2024 i samarbejde med afgrødespecialisten Terravesta.
Han driver en bedrift med 190 malkekøer på 180 hektar jord, og virksomheden står i en generationsskifte, hvor hans far står for dyrene, mens han selv står for jorden.
Jacob tænker langsigtet ved at investere i elefantgræs. “I 2030 forventer vi en lovbestemt CO2-afgift på landbrugsudledninger, og elefantgræs absorberer mere kulstof, end det udleder i sin levetid, selv hvis det brændes i vedvarende kraftværker, hvilket betyder, at det vil reducere udledningerne, og vi vil i sidste ende betale mindre i afgifter.
“Der er også stigende markeder for det, lige fra dyrestrøelse til brændstof til vedvarende energianlæg og til bæredygtige byggematerialer,” siger han.
Ifølge Jacob kan dyrkere modtage enkeltbetalingsstøtte (Plantning CAP tilskud) til elefantgræs på 1.900 DKK om året, og der er et langtidsgræsarealtilskud på yderligere 1.500 DKK om året, som gælder for elefantgræs (Langtidsafgrøder/græsarealer – (Miljø og Klimavenligt græs)).
Miljøkvalifikationer
Florian Ilias, administrerende direktør hos Terravesta, siger, at elefantgræs kan tilføje mange bæredygtige fordele til din bedrift. “En uafhængig, fagfællebedømt undersøgelse viser, at elefantgræs absorberer 2,35 ton CO2-ækvivalenter i jorden hvert år, mens det vokser.
“Det kræver ikke kvælstof, det forbedrer også jordens sundhed, stabilitet og biodiversitet, da det ikke kræver nogen jordbearbejdning efter plantning, så landmænd, der grænser op til indre farvande, kan bruge det som en buffer for at stoppe kvælstofudvaskning,” forklarer han.
Markeder
I Danmark er der mange kraftværker og fjernvarmenet, som bruger landbrugsstrå som brændsel og vil tage imod elefantgræs.
“Dyrestrøelse er også et lovende, fremvoksende marked,” forklarer Jacob.
“Fjernvarme Fyn kraftværk afprøver elefantgræsballer til forbrænding, da de bevæger sig væk fra kul. De planlægger at bruge træflis til at forsyne anlæggene i de næste par år, hvilket vil blive importeret. Elefantgræs tilbyder en hjemmelavet løsning, der gavner landmændene.
“Aj Energi og strø-producenten af strøelse vil også afprøve det i foråret 2025 efter min første høst for at teste dets egnethed som strøelse, og bestemt er det kendt for at være et stærkt absorberende og eftertragtet strøelsemateriale,” siger Jacob.
Alternativ til efterafgrøder
Under danske regler forklarer Jacob, at 44,2 % af en landmands dyrkede areal skal indeholde efterafgrøder, hvilket kan opnås på flere måder. “For eksempel kan blomsterblandinger sås efter kornhøst, eller græs kan sås mellem rækkerne af majs. Dette betyder dog ofte, at markerne ikke kan tilplantes med efterårsafgrøder og derfor skal sås med forårsafgrøder i stedet – hvilket kan resultere i potentielle udbyttetab.
“Miscanthus tilbyder en alternativ løsning. Ved at plante 0,8 hektar Miscanthus, kvalificerer det som 1 hektar efterafgrøde. Derudover, selvom Landbrugsstyrelsen tildeler 75 kg kvælstof pr. hektar til Miscanthus, kræver afgrøden generelt ikke denne tilførsel, hvilket gør den til et mere bæredygtigt valg,” siger han.
Sikkerhed for problemfelter
Jacob arbejder på vegne af Terravesta med at levere elefantgræs-rhizomer til danske landmænd og siger, at de kan være en fantastisk løsning til marginale marker. “Fordi afgrøden ikke kræver tilførsel eller vedligeholdelse efter etablering og blot skal høstes hver forår, er den perfekt til marker langt væk fra gården eller til besværlige hjørner af marker.”
“Det vokser næsten overalt, selv på oversvømmelsesprone områder, og Terravesta udvikler langsigtede sikre kontrakter til at sælge landmændene rhizomer og købe tilbage ballerne hvert år til at forsyne kraftværker i Danmark,” tilføjer Jacob.
For at lære mere, besøg: https://terravesta.com/miscanthus-giganteus-dansk/.
